Fredet natur og moderne urban arkitektur

Shopping, kultur, institutioner og skøn natur indenfor kort gåafstand

Området
Attraktivt og aktivitetsfyldt kvarter

Kunstnerkarréen ligger lige midt i Arenakvarteret, der er ved at udvikle sig til en moderne bydel med tusindvis af nye beboere og en skøn kontrast mellem fredet natur og moderne urban arkitektur.

Du bor i kort gåafstand til både skøjtehal, restauranter, biograf og shopping i Fields samt koncertoplevelser i Royal Arena. I området ligger flere vuggestuer og børnehaver, og Kalvebod Fælled Skole er netop taget i brug lige ved siden af Kunstnerkarréen.

Derudover ligger Ørestad Skole ikke langt derfra. Der vil i de kommende år blive opført et fælles beboerhus i området med cafe og bibliotek samt med mulighed for at leje festlokaler til børnefødselsdag en eller den runde fødselsdag.

Kalvebod Fælleds smukke og nærmest uendelige natur er lige i baghaven, og indbyder til både gå-, løbe- og cykelture i de smukke omgivelser. Fælleden er også en del af Natur-center Amager, hvor du kan komme helt tæt på rådyr, gæs, køer og får.

Som beboer i Kunstnerkarréen er det nemt og hurtigt at nå resten af København. Metroen tager dig til Nørreport på 14 minutter eller lufthavnen på seks. Og er du i bil, rammer du hurtigt Øresundsmotorvejen, hvorfra du kun har et kvarters kørsel til enten Hellerup ell er Malmö.

Kort over nabolaget

Signaturforklaring

  Daginstitution

  Skole

  Parkeringshus

  Planlagt parkeringshus

  Midlertidig parkeringsplads

  Indkøb

  Cafe/Restaurant

  Sport

  Kulturinstitution